Annonce

Annonce

Tyr af racen blåkvæg

Fremover vil økologer blive kontrolleret efter, om der konkret er kælvningsproblemer i besætningen og ikke efter kvægrace. Foto: Peter Van den Bossche, CC BY-SA 2.0 via Wikimedia Commons

Blåkvæg er blevet blåstemplet i økologien

Blåkvæg accepteres nu i økologisk produktion. Regelændringen bygger ikke på ny faglig viden, men ifølge en kvægrådgiver vil det ikke give anledning til store kælvningsproblemer.

Opdatering 04.03.2022. Landbrugsstyrelsen genindsætter forbuddet i vejledningen:

I mange år har det ikke været tilladt at omlægge eller anvende racen Dansk Blåkvæg til inseminering i den økologiske produktion, hvis andelen var mere end 50 pct. blåkvæg. Det forbud er nu fjernet i den nye økologivejledning.

”Det vil ikke give anledning til voldsomt store kælvningsproblemer,” siger kvægrådgiver Hans Lund fra ØkologiRådgivning Danmark med henvisning til, at racens kælvningsproblemer var argumentet for forbuddet.

Blåkvæg er oprindeligt en belgisk race, som giver store, kødfyldte dyr, der typisk også får større kalve, end andre racer gør.

”Det var jo sådan engang, at kælvninger med blåkvæg konsekvent endte med kejsersnit. Det kalkulerede man med, men sådan har det ikke været med de danske avlslinjer,” siger Hans Lund og tilføjer, at kælvningerne stadig kan volde problemer for de belgiske linjer, der dog ikke anvendes herhjemme.

Forbuddet, der nu er slettet:

'Da der foretages flere kejsersnit og assisterede fødsler ved Dansk Blåkvæg (BLÅ) (tidligere Belgisk Blåhvidt Kvæg), må du ikke omlægge ren BLÅ eller dyr med 50 % BLÅ eller mere til økologisk produktion. Du må heller ikke inseminere med BLÅ i en økologisk besætning.'

Landbrugsstyrelsen har oplyst til Innovationscenter for Økologisk Landbrug, at de på nuværende tidspunkt ikke mener, de har data til at bakke op om, at Dansk Blåkvæg giver sundhedsmæssige problemer i krydsningsøjemed – hvilket heller ikke tidligere har været tilfældet.

Styrelsen har dog bedt Aarhus Universitet om at undersøge, om brugen af blåkvæg-racen er forbundet med specifikke sundhedsproblemer.

Ændringen bygger dermed ikke på en ny faglig vurdering af racen, men er en juridisk fortolkning af økologiforordningen.

Hans Lund fortæller, at der er landmænd, som har undret sig over forbuddet, og han tror da også, at der er økologer, som vil begynde at benytte sig af blåkvæg til krydsninger.

”Krydsninger med blåkvæg giver en bedre klassificering. Kødkvaliteten er ikke nødvendigvis højere, men man kan få en højere afregningspris, fordi de er mere kødfyldte,” siger han.

Kvægrådgiver Søren Lykke-Jensen fra ØkologiRådgivning Danmark er enig med sin kollega og har også oplevet undren.

Han fortæller, at han eksempelvis har været på omlægningstjek hos kvægproducenter, både med racerene dyr og kryds af blåkvæg, som var forhindret i at omlægge til økologi på grund af forbuddet – indtil nu.

Flere artikler fra samme sektion

Dyrlægen skal konstatere, at grisen er en han, før økologen må kastrere

Økologiske svineproducenter må ikke kastrere smågrise selv, medmindre dyrlægen har konstateret, at grisen er en hangris først. Hos Trine Sund Kammersgaard frustrerer reglerne, der koster op mod 85.000 kr. om året i dyrlægeregninger.

16-05-2022 5 minutter Svin,   Dyrevelfærd

Drivgangene er den største udfordring for klovsundheden

Klovsundheden betyder meget for koens velfærd, og ifølge en specialist er det drivgangene, som er den største udfordring for økologerne. Man kan dog gøre meget for at forebygge skader.

14-05-2022 5 minutter Dyrevelfærd,   Kvæg,   Afgræsning

Adfærdsbehov kan ikke bare avles væk: »Manglende mulighed for at rode er en af risikofaktorerne bag halebid«

Landbrugsdyr har adfærdsbehov, der ligger så dybt i dem, at det ikke kan avles væk. En gris, som går på stald hele livet, vil have en medfødt trang til at rode i jord og bygge rede, og det har den bedst mulighed for under åben himmel.

12-05-2022 8 minutter Dyrevelfærd,   Forskning